Fresso Iron Remover – flyverustfjerneren der faktisk dufter godt 🤯
Flyverustfjerner er effektivt. Men lad os være enige om én ting: Det plejer ikke ligefrem at dufte fantastisk.
Det har Fresso gjort noget ved.
Fresso Iron Remover er en effektiv flyverustfjerner til både lak og fælge, som opløser flyverust, bremsestøv og andre metalliske partikler. Samtidig har Fresso udviklet en teknologi, der reducerer den karakteristiske ubehagelige lugt med op til 95 %.
Og det kan mærkes. Vi har selv testet den, og det er ganske enkelt en langt mere behagelig flyverustfjerner at arbejde med end mange af dem, vi normalt kender.
95% MINDRE LUGT
Produktet reagerer hurtigt med metalliske partikler og bliver dybrødt, når det begynder at arbejde. Det gør det nemt at se, hvor der sidder forurening, og hvornår produktet er i gang med at opløse den.
Konsistensen er let gelagtig, så produktet hænger rigtig godt fast på både lak og fælge. Det giver længere arbejdstid og betyder, at produktet ikke bare løber direkte af overfladen efter påføring.
Og så er der selvfølgelig duften. I stedet for den klassiske kraftige lugt får du Fressos karakteristiske tilgang med friske noter af lime, appelsin og æble kombineret med blandt andet vanilje og varme kryddernoter. Det lyder næsten forkert at beskrive en flyverustfjerner sådan, men det er netop dét, der gør den her lidt speciel.
Derfor er vi vilde med den
• Effektiv mod flyverust og metalliske partikler
• Velegnet til både lak og fælge
• Reducerer den karakteristiske lugt med op til 95 %
• Reagerer med en tydelig dybrød effekt
• Let gelkonsistens giver god vedhæftning
• Klar til brug direkte fra flasken
• Frisk Fresso-signaturduft
• Nem og virkelig behagelig at arbejde med
Sådan bruger du den
- Sørg for, at overfladen er kølig.
- Spray produktet direkte på lakken eller fælgene.
- Lad det arbejde i 2-5 minutter uden at tørre ind.
- Bearbejd eventuelt med en detailingpensel eller fælgbørste.
- Skyl grundigt af med højtryksrenser.
Kort sagt:
Fresso Iron Remover gør præcis det, en god flyverustfjerner skal: Den opløser metalliske partikler effektivt, hænger godt på overfladen og giver den klassiske røde reaktion.
Den store forskel er oplevelsen. Op til 95 % mindre af den ubehagelige lugt gør den simpelthen markant federe at arbejde med. Det er meget Fresso: effektiv bilpleje, hvor der også er tænkt over de små detaljer.