Retur og bytte
Hos BilligStyling ønsker vi, at det skal være nemt at returnere en vare, hvis du fortryder dit køb.
Vi tilbyder 30 dages returret på varer købt på BilligStyling.dk, medmindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre. De 30 dage regnes fra den dag, du modtager eller afhenter din ordre.
Skal du returnere en vare?
Du kan nemt oprette din returnering gennem vores returportal. Portalen finder selv ud af, hvordan din ordre skal returneres, også hvis nogle af varerne sendes direkte fra vores leverandør.
→ KLIK HER FOR AT GÅ TIL RETURPORTALEN
Hvordan returnerer jeg?
Ønsker du at returnere én eller flere varer, skal de pakkes forsvarligt, så de ikke bliver beskadiget under transporten.
Via vores returportal kan du oprette din returnering og købe en returlabel. Returfragten koster 45 kr. pr. returlabel, og beløbet fratrækkes din tilbagebetaling.
Husk altid at få en kvittering for indleveringen og gemme den, indtil din returnering er færdigbehandlet.
Sender du din returnering i flere pakker, betales returfragt for hver enkelt pakke.
Varens stand ved returnering
Du må undersøge og afprøve varen på samme måde, som du ville kunne i en fysisk butik.
Du hæfter dog for en eventuel værdiforringelse, hvis varen er håndteret mere end nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion.
Det betyder eksempelvis, at du gerne må kontrollere, om en skumlanse eller kobling passer til din højtryksrenser, men varen må ikke tages i egentlig brug, hvis den efterfølgende skal returneres som ubrugt.
Flydende bilplejeprodukter og kemiprodukter må ikke være åbnet eller taget i brug, hvis de skal returneres med fuld værdi.
Varen skal så vidt muligt returneres med den emballage, den blev leveret i. Hvis emballagen er en del af selve varen eller har betydning for varens gensalgsværdi, kan manglende eller beskadiget emballage medføre en værdiforringelse.
For centerkapsler må beskyttelsesfolien ikke være fjernet, hvis de ønskes returneret med fuld værdi.
BilligStyling vurderer varens stand og en eventuel værdiforringelse, når returneringen modtages.
Hvornår skal varen sendes retur?
Du skal meddele os, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret, senest 30 dage efter modtagelsen.
Når du har meddelt os, at du ønsker at fortryde købet, skal varen sendes retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os din fortrydelse.
Hvad koster det at returnere?
Ved almindelig returnering betaler du selv returfragten.
Benytter du vores returportal, koster det 45 kr. pr. returlabel. Beløbet fratrækkes det beløb, du skal have tilbage.
Er der tale om en reklamation, som er dækket af reklamationsretten, sørger vi naturligvis for returneringen uden omkostninger for dig.
Kontakt os gerne, inden du sender en reklamation retur, så vi kan hjælpe dig med den bedste løsning.
Tilbagebetaling
Når vi har modtaget og behandlet din returnering, sender vi dig en mail.
Pengene tilbageføres til samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet. Når returneringen er behandlet, vil pengene normalt kunne ses inden for 5-7 hverdage, afhængigt af betalingsmetode og bank.
I travle perioder kan behandlingstiden være lidt længere.
Digitale produkter og aktivering
Ved køb af OBDeleven-produkter, der indeholder digitale ydelser, herunder kreditter, PRO-plan eller Ultimate-plan, gælder særlige regler for fortrydelsesretten.
Hvis den digitale ydelse er aktiveret, og betingelserne for bortfald af fortrydelsesretten er opfyldt, kan den digitale del af produktet ikke returneres eller refunderes.
Dette kan også være tilfældet, selvom den fysiske OBDeleven-adapter ikke har været anvendt.
Hvis du selv køber returfragt
Du er også velkommen til selv at stå for returfragten.
Pakken skal i så fald sendes med omdeling direkte til vores adresse og må ikke sendes til en pakkeshop eller pakkeboks.
Vedlæg en returseddel med:
- Ordrenummer
- Navn
- Hvilke varer der returneres
- Hvad du ønsker, der skal ske med varerne
Returadresse:
BilligStyling
Bakkevej 16
4800 Nykøbing Falster
Att.: Retur
Gælder det varer, der er sendt direkte fra vores leverandør, skal de ikke sendes til adressen ovenfor. Brug returportalen, så får du den rigtige adresse og en returseddel.
Vi anbefaler, at du sender pakken med tracking og gemmer din indleveringskvittering, indtil returneringen er afsluttet.
Reklamation
Er der fejl eller mangler ved en vare, skal du ikke oprette en almindelig retur med det samme.
Kontakt os først med dit ordrenummer og en beskrivelse af problemet. Send meget gerne billeder eller en kort video, hvis fejlen kan dokumenteres på den måde.
Så hjælper vi dig med den bedste løsning og vurderer, om varen skal sendes retur.
Har du spørgsmål?
Er du i tvivl om din returnering eller reklamation, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper gerne 😊
→ GÅ TIL RETURPORTALEN